Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 15:11-27 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

11. Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.«

12. Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: »Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?«

13. Men han svarede og sagde: »Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.

14. Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.«

15. Men Peter svarede og sagde til ham: »Forklar os Lignelsen!«

16. Og han sagde: »Ere ogsaa I endnu saa uforstandige?

17. Forstaar I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?

18. Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.

19. Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.

20. Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.«

21. Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.

22. Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, raabte og sagde: »Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Aand.«

23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til, bade ham og sagde: »Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.«

24. Men han svarede og sagde: »Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.«

25. Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hjælp mig!«

26. Men han svarede og sagde: »Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.«

27. Men hun sagde: »Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.«

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 15