23. Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24. Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
25. Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.
26. Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: »Det er et Spøgelse;« og de skrege af Frygt.
27. Men straks talte Jesus til dem og sagde: »Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!«
28. Men Peter svarede ham og sagde: »Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!«
29. Men han sagde: »Kom!« Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.
30. Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: »Herre, frels mig!«
31. Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?«
32. Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33. Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: »Du er sandelig Guds Søn.«
34. Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35. Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36. Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.