Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 14:12-29 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

12. Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

13. Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

14. Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

15. Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: »Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.«

16. Men Jesus sagde til dem: »De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!«

17. Men de sige til ham: »Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.«

18. Men han sagde: »Henter mig dem hid!«

19. Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

20. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.

21. Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

22. Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.

23. Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

24. Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

25. Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.

26. Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: »Det er et Spøgelse;« og de skrege af Frygt.

27. Men straks talte Jesus til dem og sagde: »Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!«

28. Men Peter svarede ham og sagde: »Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!«

29. Men han sagde: »Kom!« Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 14