25. Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
26. Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
27. Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
28. Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
29. Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
30. Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!«
31. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.