23. Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.«
24. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
25. Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
26. Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
27. Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
28. Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
29. Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
30. Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!«
31. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
32. Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.«
33. En anden Lignelse talte han til dem: »Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.«
34. Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
35. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: »Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.«
36. Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: »Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!«