20. Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
21. Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
22. Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.
23. Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.«
24. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
25. Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
26. Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
27. Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
28. Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
29. Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.