Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 12:2-17 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

2. Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: »Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.«

3. Men han sagde til dem: »Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?

4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?

5. Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?

6. Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.

7. Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.

8. Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.«

9. Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.

10. Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: »Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?« for at de kunde anklage ham.

11. Men han sagde til dem: »Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?

12. Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.«

13. Da siger han til Manden: »Ræk din Haand ud!« og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.

14. Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.

15. Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.

16. Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;

17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 12