17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
18. »Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19. Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
20. Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
21. Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.«
22. Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
23. Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: »Mon denne skulde være Davids Søn?«
24. Men da Farisæerne hørte det, sagde de: »Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.«
25. Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: »Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.
26. Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?
27. Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
28. Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.
29. Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
30. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.