13. Da siger han til Manden: »Ræk din Haand ud!« og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
14. Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
15. Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
16. Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
18. »Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19. Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
20. Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
21. Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.«
22. Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
23. Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: »Mon denne skulde være Davids Søn?«
24. Men da Farisæerne hørte det, sagde de: »Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.«
25. Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: »Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.