10. Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: »Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?« for at de kunde anklage ham.
11. Men han sagde til dem: »Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
12. Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.«
13. Da siger han til Manden: »Ræk din Haand ud!« og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
14. Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
15. Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
16. Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
18. »Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19. Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
20. Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
21. Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.«
22. Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
23. Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: »Mon denne skulde være Davids Søn?«