Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 11:23-30 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

23. Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven staaende indtil denne Dag.

24. Men jeg siger eder: Det skal gaa Sodomas Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.«

25. Paa den Tid udbrød Jesus og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige.

26. Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.

27. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.

28. Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.

29. Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

30. Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.«

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 11