Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 11:20-27 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

20. Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:

21. »Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.

22. Men jeg siger eder: Det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder.

23. Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven staaende indtil denne Dag.

24. Men jeg siger eder: Det skal gaa Sodomas Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.«

25. Paa den Tid udbrød Jesus og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige.

26. Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.

27. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 11