19. Men han svarede dem og sagde: »O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!«
20. Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
21. Og han spurgte hans Fader: »Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?« Men han sagde: »Fra Barndommen af;
22. og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!«
23. Men Jesus sagde til ham: »Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.«
24. Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: »Jeg tror, hjælp min Vantro!«
25. Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: »Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!«
26. Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: »Han er død.«
27. Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
28. Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: »Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?«
29. Og han sagde til dem: »Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.«
30. Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
31. Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.«