24. Og han saa op og sagde: »Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.«
25. Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
26. Og han sendte ham hjem og sagde: »Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.«]
27. Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: »Hvem sige Menneskene, at jeg er?«
28. Og de sagde til ham: »Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne.«
29. Og han spurgte dem: »Men I, hvem sige I, at jeg er?« Peter svarede og siger til ham: »Du er Kristus.«
30. Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
31. Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
32. Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
33. Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: »Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.«
34. Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: »Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
35. Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
36. Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
37. Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38. Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.«