13. idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.«
14. Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: »Hører mig alle, og forstaar!
15. Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
16. [Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!«]
17. Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18. Og han siger til dem: »Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udefra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19. Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.«
20. Men han sagde: »Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21. Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22. Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23. alle disse onde Ting udgaa indvortes fra og gøre Mennesket urent.«
24. Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25. men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26. (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde,) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
27. Og han sagde til hende: »Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.«