Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 6:39-53 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

39. Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.

40. Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.

41. Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.

42. Og de spiste alle og bleve mætte.

43. Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.

44. Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.

45. Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.

46. Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.

47. Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.

48. Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.

49. Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.

50. Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: »Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!«

51. Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.

52. Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.

53. Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 6