33. Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34. Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35. Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: »Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36. Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.«
37. Men han svarede og sagde til dem: »Giver I dem at spise!« Og de sige til ham: »Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?«
38. Men han siger til dem: »Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!« Og da de havde faaet det at vide, sige de: »Fem, og to Fisk.«
39. Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
40. Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
41. Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
42. Og de spiste alle og bleve mætte.
43. Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
44. Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
45. Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
46. Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
47. Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.