26. Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
27. Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
28. Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
29. Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
30. Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
31. Og han siger til dem: »Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;« thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
32. Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
33. Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34. Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35. Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: »Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36. Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.«
37. Men han svarede og sagde til dem: »Giver I dem at spise!« Og de sige til ham: »Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?«