18. Johannes sagde nemlig til Herodes: »Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.«
19. Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20. Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21. Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
22. og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: »Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.«
23. Og han svor hende til og sagde: »Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.«
24. Og hun gik ud og sagde til sin Moder: »Hvad skal jeg bede om?« Men hun sagde: »Om Johannes Døberens Hoved.«
25. Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: »Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.«
26. Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
27. Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
28. Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
29. Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
30. Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.