7. og raabte med høj Røst og sagde: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.«
8. Thi han sagde til ham: »Far ud af Manden, du urene Aand!«
9. Og han spurgte ham: »Hvad er dit Navn?« Og han siger til ham: »Legion er mit Navn; thi vi ere mange.«
10. Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11. Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12. og de bade ham og sagde: »Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.«
13. Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
14. Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15. Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
16. Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
17. Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
18. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
19. Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: »Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.«
20. Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21. Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23. Og han beder ham meget og siger: »Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!«