3. Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4. Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5. Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.
6. Men da han saa Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7. og raabte med høj Røst og sagde: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.«
8. Thi han sagde til ham: »Far ud af Manden, du urene Aand!«
9. Og han spurgte ham: »Hvad er dit Navn?« Og han siger til ham: »Legion er mit Navn; thi vi ere mange.«
10. Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11. Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12. og de bade ham og sagde: »Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.«
13. Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
14. Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15. Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
16. Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
17. Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
18. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.