28. Thi hun sagde: »Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.«
29. Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.
30. Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: »Hvem rørte ved mine Klæder?«
31. Og hans Disciple sagde til ham: »Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?«
32. Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33. Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
34. Men han sagde til hende: »Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!«
35. Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: »Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?«
36. Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: »Frygt ikke, tro blot!«
37. Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38. Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39. Og han gaar ind og siger til dem: »Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.«
40. Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
41. Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: »Talitha kumi!« hvilket er udlagt: »Pige, jeg siger dig, staa op!«
42. Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
43. Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.