19. Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: »Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.«
20. Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21. Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23. Og han beder ham meget og siger: »Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!«
24. Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25. Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
26. og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27. Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28. Thi hun sagde: »Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.«
29. Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.
30. Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: »Hvem rørte ved mine Klæder?«
31. Og hans Disciple sagde til ham: »Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?«
32. Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33. Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.