18. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
19. Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: »Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.«
20. Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21. Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23. Og han beder ham meget og siger: »Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!«
24. Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25. Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
26. og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27. Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28. Thi hun sagde: »Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.«