32. og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.«
33. Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34. Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35. Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: »Lader os fare over til hin Side!«
36. Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
37. Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
38. Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: »Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?«
39. Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: »Ti, vær stille!« og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40. Og han sagde til dem: »Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?«
41. Og de frygtede saare og sagde til hverandre: »Hvem er dog denne siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?«