31. Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
32. og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.«
33. Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34. Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35. Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: »Lader os fare over til hin Side!«
36. Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
37. Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
38. Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: »Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?«
39. Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: »Ti, vær stille!« og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40. Og han sagde til dem: »Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?«
41. Og de frygtede saare og sagde til hverandre: »Hvem er dog denne siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?«