9. Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
10. Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
11. Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: »Du er Guds Søn.«
12. Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
13. Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
14. Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
15. og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
16. Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
17. fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18. og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19. og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
20. Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
21. Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: »Han er ude af sig selv.«
22. Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: »Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.«