12. Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
13. Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
14. Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
15. og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
16. Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
17. fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18. og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19. og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
20. Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
21. Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: »Han er ude af sig selv.«
22. Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: »Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.«
23. Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: »Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24. Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
25. Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
26. Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
27. Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
28. Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
29. men den, som taler bespotteligt imod den Helligaand, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd.«
30. De sagde nemlig: »Han har en uren Aand.«