Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 2:1-14 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.

2. Og der samledes mange, saa at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.

3. Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev baaren af fire.

4. Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpaa den værkbrudne laa.

5. Og da Jesus saa deres Tro, siger han til den værkbrudne: »Søn! dine Synder ere forladte.«

6. Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:

7. »Hvorfor taler denne saaledes? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?«

8. Og Jesus kendte straks i sin Aand, at de tænkte saaledes ved sig selv, og sagde til dem: »Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?

9. Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Staa op, og tag din Seng, og gaa?

10. Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder,« siger han til den værkbrudne:

11. »Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng, og gaa til dit Hus!«

12. Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, saa de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: »Aldrig have vi set noget saadant.«

13. Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.

14. Og da han gik forbi, saa han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: »Følg mig!« Og han stod op og fulgte ham.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 2