Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 15:19-36 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

19. Og de sloge ham paa Hovedet med et Rør og spyttede paa ham og faldt paa Knæ og tilbade ham.

20. Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.

21. Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors.

22. Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: »Hovedskalsted«.

23. Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.

24. Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.

25. Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.

26. Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var paaskreven saaledes: »Jødernes Konge«.

27. Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.

28. [Og Skriften blev opfyldt, som siger: »Og han blev regnet iblandt Overtrædere.«]

29. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde: »Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;

30. frels dig selv ved at stige ned af Korset!«

31. Ligesaa spottede ogsaa Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.

32. Kristus, Israels Konge — lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og tro!« Ogsaa de, som vare korsfæstede med ham, haanede ham.

33. Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

34. Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: »Eloï! Eloï! Lama Sabaktani?« det er udlagt: »Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?«

35. Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: »Se; han kalder paa Elias.«

36. Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: »Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.«

Læs fyldestgørende kapitel Markus 15