25. og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
26. Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27. Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28. Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
29. Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.
30. Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
31. Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
32. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
33. Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
34. Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage,
35. vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
36. for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
37. Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!«