31. Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.«
32. Og den skriftkloge sagde til ham: »Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
33. Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.«
34. Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds Rige.« Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
35. Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: »Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
36. David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
37. David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?« Og den store Skare hørte ham gerne.
38. Og han sagde i sin Undervisning: »Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
39. og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
40. de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.«
41. Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
42. Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.
43. Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: »Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.
44. Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.«