21. Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligesaa.
22. Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.
23. I Opstandelsen, naar de opstaa, hvem af dem skal saa have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.«
24. Jesus sagde til dem: »Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
25. Thi naar de opstaa fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
26. Men hvad de døde angaar, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
27. Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild.«
28. Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: »Hvilket Bud er det første af alle?«
29. Jesus svarede: »Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
30. og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
31. Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.«
32. Og den skriftkloge sagde til ham: »Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
33. Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.«