Gamle Testamente

Nye Testamente

Markus 11:24-32 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

24. Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.

25. Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.

26. [Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser.]«

27. Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.

28. Og de sagde til ham: »Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?«

29. Men Jesus sagde til dem: »Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpaa, saa vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

30. Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!«

31. Og de tænkte ved sig selv og sagde: »Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?

32. Men sige vi: Fra Mennesker« saa frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.

Læs fyldestgørende kapitel Markus 11