16. Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.
17. Og han lærte og sagde til dem: »Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.«
18. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.
19. Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
20. Og da de om Morgenen gik forbi, saa de, at Figentræet var visnet fra Roden af.
21. Og Peter kom det i Hu og siger til ham; »Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet.«
22. Og Jesus svarede og siger til dem: »Haver Tro til Gud!
23. Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
24. Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have faaet det, saa skal det ske eder.
25. Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser.
26. [Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser.]«
27. Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.