13. Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14. Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: »Lader de smaa Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.
15. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.«
16. Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
17. Og da han gik ud paa Vejen, løb en hen og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: »Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?«
18. Men Jesus sagde til ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
19. Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; du maa ikke besvige; ær din Fader og din Moder.«
20. Men han sagde til ham: »Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.«
21. Men Jesus saa paa ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: »Een Ting fattes dig; gaa bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!«
22. Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23. Og Jesus saa sig omkring og siger til sine Disciple: »Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!«