7. Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlraadig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
8. men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9. Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører saadanne Ting?« Og han søgte at faa ham at se.
10. Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11. Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
12. Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: »Lad Skaren gaa bort, for at de kunne gaa herfra til de omliggende Landsbyer og Gaarde og faa Herberge og finde Føde; thi her ere vi paa et øde Sted.«
13. Men han sagde til dem: »Giver I dem at spise!« Men de sagde: »Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gaa bort og købe Mad til hele denne Mængde.«
14. De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: »Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.«
15. Og de gjorde saa og lode dem alle sætte sig ned.
16. Men han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
17. Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18. Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: »Hvem sige Skarerne, at jeg er?«