36. Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37. Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
38. Og se, en Mand af Skaren raabte og sagde: »Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbaarne.
39. Og se, en Aand griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, saa at han fraader, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40. og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.«
41. Men Jesus svarede og sagde: »O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og taale eder? Bring din Søn hid!«
42. Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Aand i ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham tilbage.
43. Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44. »Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.«
45. Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, saa de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46. Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
47. Men da Jesus saa deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
48. Og han sagde til dem: »Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.«
49. Men Johannes tog til Orde og sagde: »Mester! vi saa en uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os.«
50. Men Jesus sagde til ham: »Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.«
51. Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt paa at drage til Jerusalem.