9. Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.
10. Og han sagde: »Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
11. Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12. Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
13. Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14. Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
15. Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
16. Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
17. Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
18. Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.«
19. Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
20. Og det blev ham meddelt: »Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.«
21. Men han svarede og sagde til dem: »Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.«
22. Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: »Lader os fare over til hin Side af Søen;« og de sejlede ud.
23. Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24. Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: »Mester, Mester! vi forgaa.« Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
25. Og han sagde til dem: »Hvor, er eders Tro?« Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: »Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?«