52. Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: »Græder ikke; hun er ikke død, men sover.«
53. Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
54. Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: »Pige, staa op!«
55. Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
56. Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.