5. »En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
6. Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
7. Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
8. Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.« Da han sagde dette, raabte han: »Den, som har Øren at høre med, han høre!«
9. Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.
10. Og han sagde: »Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
11. Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12. Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
13. Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.