Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 8:40-51 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

40. Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.

41. Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;

42. thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.

43. Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,

44. hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.

45. Og Jesus sagde: »Hvem var det, som rørte ved mig?« Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: »Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?«

46. Men Jesus sagde: »Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.«

47. Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.

48. Men han sagde til hende: »Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!«

49. Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: »Din Datter er død; umag ikke Mesteren!«

50. Men da Jesus hørte det, svarede han ham: »Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.«

51. Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 8