33. Men de onde Aander fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
34. Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
35. Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
36. Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
37. Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
38. Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
39. »Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.« Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
40. Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
41. Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
42. thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
43. Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
44. hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.