19. Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
20. Og det blev ham meddelt: »Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.«
21. Men han svarede og sagde til dem: »Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.«
22. Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: »Lader os fare over til hin Side af Søen;« og de sejlede ud.
23. Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24. Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: »Mester, Mester! vi forgaa.« Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
25. Og han sagde til dem: »Hvor, er eders Tro?« Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: »Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?«
26. Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
27. Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
28. Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.«
29. Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
30. Men Jesus spurgte ham og sagde: »Hvad er dit Navn?« Men han sagde: »Legion«; thi mange onde Aander vare farne i ham.
31. Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden;
32. men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.