Gamle Testamente

Nye Testamente

Lukas 7:18-29 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

18. Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig

19. og sendte dem til Herren og lod sige: »Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?«

20. Og da Mændene kom til ham, sagde de: »Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?«

21. I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Aander og skænkede mange blinde Synet.

22. Og han svarede og sagde til dem: »Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gaa, spedalske renses, døve høre, døde staa op, Evangeliet forkyndes for fattige;

23. og salig er den, som ikke forarges paa mig.«

24. Men da Johannes's Sendebud vare gaaede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?

25. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgaardene.

26. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!

27. Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.

28. Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.

29. Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Daab.

Læs fyldestgørende kapitel Lukas 7