4. Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!«
5. Og Simon svarede og sagde til ham: »Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men paa dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.«
6. Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
7. Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, saa at de var nær ved at synke.
8. Men da Simon Peter saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: »Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!«
9. Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde faaet;
10. ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.«
11. Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
12. Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han saa Jesus, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: »Herre! om du vil, kan du rense mig.«
13. Og han udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde: »Jeg vil; bliv ren!« Og straks forlod Spedalskheden ham.
14. Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men »gaa bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, saaledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!«
15. Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
16. Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
17. Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
18. Og se, nogle Mænd bare paa en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.