1. Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
2. da saa han to Skibe staa ved Søen; men Fiskerne vare gaaede fra dem og toede Garnene.
3. Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
4. Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Far ud paa Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!«
5. Og Simon svarede og sagde til ham: »Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men paa dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.«
6. Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
7. Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, saa at de var nær ved at synke.
8. Men da Simon Peter saa det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: »Gaa bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!«
9. Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde faaet;
10. ligeledes ogsaa Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.«