33. Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:
34. »Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.«
35. Og Jesus truede ham og sagde: »Ti, og far ud af ham!« Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.
36. Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde »Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?«
37. Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
38. Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes at en stærk Feber; og de bade ham for hende.
39. Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
40. Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem.
41. Ogsaa onde Aander fore ud al mange, raabte og sagde: »Du er Guds Søn;« og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
42. Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem.
43. Men han sagde til dem: »Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.«