22. Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: »Er dette ikke Josefs Søn?«
23. Og han sagde til dem: »I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.«
24. Men han sagde: »Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
25. Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
26. og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
27. Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.«
28. Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
29. Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
30. Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
31. Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
32. Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.
33. Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:
34. »Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.«