5. Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: »Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6. Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7. at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.«
8. Og de kom hans Ord i Hu.
9. Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10. Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11. Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12. Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13. Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14. Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15. Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16. Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
17. Men han sagde til dem: »Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?« Og de standsede bedrøvede.
18. Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: »Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?«
19. Og han sagde til dem: »Hvilket?« Men de sagde til ham: »Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;